OM LUPSA
Mit navn er Jenny, jeg er 31 år gammel, og jeg deler mit liv med min mand og vores fem skønne børn.
Min store passion har altid været negle, og i de sidste 10 år har jeg fordybet mig i kunsten at skabe smukke og unikke negledesigns. Jeg elsker at hjælpe andre med at få de negle, de drømmer om, så de ikke skal gå og gemme deres negle.
Jeg bruger meget tid på at følge de nyeste negletrends og teknikker, så jeg altid er opdateret med det nyeste inden for neglekunst.
Noget af det bedste ved mit arbejde er at blive udfordret til at lave designs, der bryder normen og skaber noget unikt. Men hvis du foretrækker enkle og ensfarvede negle, er det også noget, jeg nyder at lave. Jeg sætter en ære i at tilpasse mine services til dine ønsker og behov.
Jeg er uddannet negletekniker fra Jenna Nails Academy, som er anerkendt som en af de bedste i Danmark. Som uddannet negletekniker er jeg din garanti for, at der bliver brugt kvalitetsprodukter, og at disse bliver anvendt korrekt for mindske risikoen for allergi og andre gener.
Jeg sørger altid for at tage udgangspunkt i dine negle, så de bliver støbt med de produkter, der passer bedst til den fleksibilitet dine negle har og med den struktur der passer bedst. Det betyder også at længden af dine kunstige negle er begrænset af hvor langt det lyserøde stykke af dine egne negle er. Det sikrer, at dine negle holder længst muligt og ser fantastiske ud.
Jeg har lang tid været udekørende med negle i Nykøbing området, hvilket gjorde jeg ikke kunne have have særlig mange kunder om dagen, på grund af transport. Derfor kom ønsket til at åbne min egen salon.
1. juli 2024, åbnede jeg min neglesalon i Nykøbing falster, for at kunne hjælpe flere kunder som dig, med at få de negle de dømmer om samt at kunne skabe mere tid til at være sammen med min familie.
Jeg ser frem til at byde dig velkommen i min salon.
Jenny
–
