Aftagning
Aftagning af negle er lidt forskelligt, alt efter hvilket produkt der er på.
Når jeg skal tage dine negle af, så gør jeg følgende:
- Filer nænsomt alt produkt af med en el fil med gode bits og håndfil, så jeg har styr på aftagningen.
- Efter aftagning giver jeg en lille manicure hvor neglebånd bliver skubbet
- Så plejer jeg neglene med en god negleolie.
Hvordan tager du selv kunstige negle af
Læs mere...
Hvis du selv vil tage produktet af, så er det vigtigt du ved hvilket produkt der er på.
Aftagning af gele negle
Kan kun ske ved at file produktet af. Derfor er det vigtigt at du bruger en god fil. Jeg anbefaler altid at bruge en fil med grit 180 eller højere til aftagning, efterfulgt det sidste tynde stykke med en 240 grits fil og til sidst pleje med olie. Begge dele har jeg til salg i min klinik.
Aftagning af akryl negle
Kan ske både som med gele, hvor man filer hele produktet af, eller man kan soake produktet af med acetone. Vær opmærksom på at hvis du har fået en topcoat på der skulle i UV lampe, så skal den lige files af først. Jo mere produkt du filer af, jo kortere tid skal neglene være i opløsning. Du kan enten soake en lille smule vat i acetone og pakke det ind i sølvpapir så det ikke fordamper. Ellers kan du hælde lidt acetone i en skål (der kan tåle acetone) og lægge fingrene ned i, evt med et lille håndklæde over så du ikke indånder acetonen. Uanset hvilken version du bruger, så lad acetonen sidde i mindst 15 minutter ad gangen, skrabe det opløste af med en rosenpind og sæt acetonen tilbage på.
Aftagning af gelpolish
Kommer lidt an på hvilket mærke der er brugt. Her i klinikken bruger jeg både Light Elagance P+ samt deres buttercream. Du kan ikke se forskellen, men P+ kan opløses med acetone som akrylen, bare hurtigere, hvorimod at buttercream skal files af, da det kun er det nederste lag der kan opløses.
Altid huske at pleje neglene med negleolie, selv efter du har taget neglene af.
PRIS AFTAGNING AF NEGLE
Aftagning af produkter 250 kr.
Samle rabat på 100 kr. ved flere behandlinger
